Splittelse i Venstre om homoægteskaber

Jens Rohde skaber på ny debat i Venstre. - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Jens Rohde skaber på ny debat i Venstre. - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Venstres politiske ordfører Jens Rohde efterlyste søndag debat i partiet om homoseksuelle vielser i Folkekirken. Og dén kom prompte. Folketingsmedlem Jens Kirk fra Ringkøbing kræver, at Rohde skal stå skoleret i folketingsgruppen for sine udtalelser. Både SF og Socialdemokraterne har bebudet forslag, som skal åbne for muligheden for kirkelig vielse af homoseksuelle, og Jens Rohde meldte søndag ud, at han støtter de kontroversielle ægteskaber. »Jeg hælder mest til at stemme ja. For jeg mener, at homoseksuelle bør have lov til at blive viet i folkekirken. Jeg vil dog meget gerne have, at vi tager diskussionen om det. Fordi det er jo også et spørgsmål om, hvor langt man politisk kan gå i forhold til at blande sig i kirkens anliggender«, sagde Jens Rohde og lagde sig dermed op af udtalelser, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er kommet med. Enig med statsministeren Statsministeren støtter som privatperson homoseksuelle vielser i kirken, men har dog hidtil afvist at, det er noget, politikerne skal blande sig i. Men Rohdes politiske udmelding får hans partifælle fra Ringkøbing op af stolen. »Han står til spanking, for der er overhovedet ikke dækning i partiet for hans udtalelser« siger Jens Kirk til DR Midt & Vest. »Sidste år var der balladen om folketingets åbningsgudstjeneste, som han ikke ville deltage i, og nu kommer så den her sag. Min holdning er, at Jens Rohde nu har fået to gule kort, og næste gang må vi have fat i det røde«, siger Jens Kirk. Ingen kommentarer Jens Rohde har ikke selv ønsket at kommentere kritikken fra sin partifælle. I sidste uge var Jens Rohde også til debat i partiet, fordi har har valgt at flytte opstillingskreds fra Jylland til København. Rohde stiller nu op i Søndre Storkreds, og derved udfordrer han en af de andre unge "Venstreløver", nemlig Martin Geertsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her