Fogh kritiserer embedsmænd for talepunkter

Lyt til artiklen

Embedsmændene i ministerierne skal ikke hjælpe politikerne fra regeringspartierne med at formulere talepunkter før debatter i Folketinget. Det fastslår statsminister Anders Fogh Rasmussen som svar på kritikken af, at Venstres tidligere finansordfører, Kristian Jensen, der i dag er skatteminister, forud for tredjebehandlingen af finansloven for 2004 modtog egentlige talepunkter fra Told & Skat. »Min holdning er således klar: Ministerierne bør ikke udarbejde talepunkter eller lignende til brug for medlemmer af Folketinget«, skriver statsministeren i en pressemeddelelse. Kristian Jensens brug af ministeriet er kritiseret af både oppositionen og flere eksperter, der mener, at ministerierne godt kan være behjælpelige med fakta, men ikke med politiske holdninger. Næppe hyppig foreteelse Anders Fogh Rasmussen tvivler dog på, at det forekommer ofte, at ministerierne leverer talepunkter eller andet politisk skyts til medlemmer af Folketinget. Derfor afviser Anders Fogh Rasmussen at lave en undersøgelse af omfanget, sådan som en række ordførere fra oppositionen har krævet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her