Flere danske kvinder, som er arveligt disponeret for brystkræft, får deres bryster fjernet for at undgå at få sygdommen. Nu får kvinder i højrisikogruppen fra Fyns og Sønderjyllands Amter snart et alternativ til den drastiske forebyggelse i form af et tilbud om MR-skanning, der kan afsløre langt flere knuder i brystet end almindelig mammografi og finde dem på et tidligere tidspunkt. »Der findes ikke noget tal for, hvor mange danske kvinder der forebyggende får fjernet brysterne. Men vi har undersøgt det for Fyn og Sønderjylland, og jeg er ved at gøre tallene op. Det er min fornemmelse, at det har været i stigning«, siger overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling på Odense Universitetshospital Anne-Marie Gerdes. Det er især yngre kvinder i 30-50-års alderen, der vælger helt at få fjernet deres bryster, hvis de har en bestemt genforandring, der disponerer for brystkræft, eller hvis de kommer fra en familie med en 'historie' for brystkræft hos de kvindelige medlemmer. »Vi oplever det sjældent blandt kvinder under 25 år. Dels vil de fleste gerne have børn først, dels er risikoen for brystkræft hos kvinder, der er arveligt disponeret, netop størst i 30-50-års alderen«, siger Anne-Marie Gerdes. Rådgivning Normalt får kvinder i højrisikogruppen tilbudt genetisk rådgivning og mammografi én gang om året. Et supplement til mammografien i form af en MR-skanning vil være et godt alternativ til en forebyggende brystoperation, mener Anne-Marie Gerdes. En gruppe hollandske forskere har netop offentliggjort resultater af en undersøgelse, hvor de har sammenlignet almindelig mammografi med røntgen og MR-skanning for at vurdere de to metoders effektivitet i forhold til at finde brystkræft. Næsten 2.000 kvinder, som alle var arveligt disponeret for brystkræft, blev fulgt og undersøgt gennem fire år. Undersøgelsen, som er offentliggjort i New England Journal of Medicine, viser, at MR-skanningen var næsten dobbelt så effektiv som mammografien til at finde kræftknuder. De blev desuden fundet på et tidligere tidspunkt, hvor de var mindre, og færre havde spredt sig til lymfekirtlerne, hvilket give en bedre chance for overlevelse. Ulempen ved MR-skanning er, at metoden giver flere falske positive resultater end mammografi - det vil sige tilfælde, hvor der alligevel ikke er tale om brystkræft. Det betyder, at flere kvinder når at blive bange, før yderligere undersøgelser måske viser, at der var tale om falsk alarm. Desuden er en MR-skanning betydelig dyrere end en mammografiundersøgelse. Overlæge i Kræftens Bekæmpelse Iben Holten skønner, at omkring 200 af de i alt cirka 4.000 nye tilfælde af brystkræft opstår hos kvinder i højrisikogruppen. På Klinisk Genetisk Afdeling i Odense har man siden 1993 henvist cirka 700 kvinder til regelmæssige brystundersøgelser, anslår Anne-Marie Gerdes. Odense Universitetshospital er så vidt vides det første danske sygehus, der vil give tilbud om skanning til kvinder i højrisikogruppen for brystkræft. »Jeg synes, det er et tilbud, der bør gives til alle kvinder i højrisikogruppen. Jeg mener ikke, at antallet er så stort, at det kan være et kapacitetsproblem«, siger Iben Holten.