Vejle Politi efterforsker i øjeblikket et konkret tip i sagen om den myrdede brugsuddeler Poul Erik Rasmussen, der blev dræbt i forbindelse med et røveri i SuperBrugsen i Egtved den 4. juni 2002, skriver Jyllands-Posten. Tippet er et opsnappet brev, der angiveligt er skrevet af en kendt kriminel fra Vejle-kanten. I brevet skulle den kriminelle, en ca. 40-årig mand, tilstå at have været den ene af de to røvere i SuperBrugsen den pågældende dag. Manden fra brevet er identisk med en mand, der i øjeblikket sidder varetægtsfængslet i en stor narkosag med udspring i Århus. Danmarks største narkosag I den sag, der betegnes som en af danmarkshistoriens største narkosager med over 40 anholdte, anses den ca. 40-årige for at være en af hovedmændene. Med tippet til Vejle Politi har han i de seneste par måneder været genstand for en efterforskning om røveriet fra Egtved. »I øjeblikket venter vi på, at en sprogekspert vurderer om sproget i brevet er i overensstemmelse med det sprog, som den mistænkte bruger,« siger Peter Krogh, kriminalinspektør ved Vejle Politi. Indtil videre har den øvrige forskning ikke givet konkrete beviser, der kan fælde den ca. 40-årige mand som røveren og dermed morderen. »Men det, at vi tilkalder en sprogekspert, er udtryk for, at vi tager sagen meget alvorlig, og at vi vil være helt sikre, inden vi afslutter efterforskningen,« siger Peter Krogh.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























