Kritik af klagesystem: Politiet får ofte ret

Det er for svært at få medhold i sin klage, når modstanderen er en politibetjent Det mener tidligere medlem af politiklagenævnet i Viborg, lektor Jakob Schow-Madsen. Dermed rejser han en alvorlig kritik af det klagesystem, som han selv har været en del af. »Hvis vidneudsagnet går politiet imod, så er man meget hurtig til at sige, at det ikke kan bruges«, forklarer Jakob Schow-Madsen, der i sine fire år i politiklagenævnet har været med til at behandle over 500 klagesager. Enige betjente et plus Statsadvokaternes bedømmelse af vidneudsagnene hælder alt for ofte til politiets fordel, mener han. For eksempel er det en positiv ting, hvis to politibetjente har samstemmende forklaringer, der understøtter hinanden. Men hvis to civile vidner har samstemmende forklaringer, så er det, fordi de har rottet sig sammen mod politiet, siger han til ritzau. Jakob Schow-Madsen har også oplevet, at politiets usandsynlige udlægninger af begivenhederne er blevet taget for gode varer. »Man er parat til at lægge politifolks forklaringer til grund, hvor man må sige: 'Det var pokkers'. Mens det meget ofte er sådan, at den civile klagers forklaring afvises«, siger Jakob Schow-Madsen. Statsadvokatens afgørelse Politiklagenævnene har til opgave at bedømme statsadvokaternes håndtering og vurdering af klagesagerne. Nævnet kan enten sige 'ok' til statsadvokaternes afgørelse eller erklære sig uenig. Men uanset hvad nævnet siger, så er det til syvende og sidst statsadvokatens suveræne afgørelse, hvem af parterne, der skal have ret. Få sager til klagers fordel Politiklagesystemet bliver med jævne mellemrum kritiseret, men de seneste års alvorlige klagesager, hvor pressen og pårørende har fået en sag genåbnet, har øget presset på klagesystemet. Hans kritik støttes af statistikken, som viser, at det er meget få klager, der fører til afgørelser i klagerens favør. Og det er i sig selv et faresignal, mener Jakob Schow-Madsen. »Et system, der ikke begår fejl. Det er foruroligende«, siger han.