Så er det nok. Venstres unge og ambitiøse mænd i København læner sig op ad en kammeratlig samtale hos partiets stærke mand - beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Det drejer sig om bygge- og teknikborgmester Søren Pind og Venstres politiske ordfører i Folketinget, Jens Rohde. De stiller begge op til Folketinget i København, efter at Jens Rohde har valgt at forlade Jylland. Rohdes beslutning har mildt sagt ikke vakt begejstring alle steder, og nu er der igen problemer. Søren Pind og hans venner bliver beskyldt for at fortælle onde historier om Rohde. Hemmeligt møde Det er anledningen til, at Venstres top overvejer et hemmeligt møde. Søren Pind vil slet ikke kommentere hændelserne. Det er også kun få ord, der kommer fra den ellers normalt meget talende Jens Rohde. »Som jeg hører det, så har jeg ikke meldt noget ud til ugunst for andre. Sådan er det. Jeg har andet at gøre end at rende rundt og drille andre kandidater«, siger Rohde. Udfordrer Rohde Søren Pind og Jens Rohde er ikke direkte konkurrenter, idet Søren Pind stiller op i Østre Storkreds, mens Rohde stiller op i Søndre Storkreds. Men det betyder ikke, at de to ikke kommer til at krydse klinger. Det sker bare indirekte ved, at Søren Pinds nære allierede fra Københavns Rådhus, kulturborgmester Martin Geertsen, netop er blevet stillet op i samme kreds som Rohde. Dermed sender Søren Pind og vennerne en direkte udfordrer til Rohde, idet storkredsen kun giver én plads til Folketinget. Geertsen afviser, at han skal med til mødet hos Claus Hjort Frederiksen. »Nej, jeg har ikke hørt om noget møde. Jeg synes, at tonen har været udmærket«, siger Geertsen, der er blevet kandidat i femte kreds, Blågård. »Det er vigtigt, at det bliver en, som har en forankring i København, så også københavnersynspunkter bliver ført frem i Venstres folketingsgruppe«. En tredje kandidat fra storkredsen, Jesper Schou Hansen, tilhører også kredsen omkring Søren Pind. Han siger, at københavnerne ikke vil få meget ud af at stemme på en jyde. Rohde har beholdt sin bopæl i Viborg. »Altså, er han ikke stadig bosat i det jyske?«, lyder det fra Schou Hansen. Flere profiler Rohde slår til gengæld på, at han sidder tæt på Venstres top. »Altså, hvis københavnerne vil have en kandidat, der har indflydelse og gennem årene har arbejdet sig op i folketingsgruppen - det gør man jo bare fra dag et - så har de mig. Men hvis de ønsker en anden kandidat med en anden profil, så har de også det. Længere er den ikke«, siger Rohde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























