Advokatrådet har enstemmigt besluttet at rejse tiltale ved Advokatnævnet mod Danmarks næststørste advokatfirma, Kromann Reumert, for overtrædelse af de advokatetiske regler, skriver dagbladet Børsen fredag. Rådets formand, Sys Rovsing Koch, vurderer, at Kromann Reumert ved en skyldig-kendelse kan blive idømt en bøde for at have indtaget en dobbeltrolle som rådgiver for både DONG og Elsam i de to energiselskabers indbyrdes strid om et aktiekøb. »Det er et kerneområde for advokater at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter, og at advokater kun repræsenterer den ene part i en sag. Derfor har vi også være nødt til at reagere hurtigt og kontant i denne sag«, siger Sys Rovsing Koch. Mistede kunder Advokatnævnets 18 medlemmer kan idømme sanktioner spændende fra advarsler til irettesættelser over bøder og tvangsbøder. Nævnet kan i særligt grelle sager også inddrage retten til at drive advokatvirksomhed. Advokatrådet gik ind i sagen og krævede en redegørelse fra Kromann Reumert, efter at Børsen i juli afslørede firmaets dobbeltrolle som rådgiver for både DONG og Elsam i sagen om DONGs køb af Energi Midts aktier i Elsam. Sagen har medført, at Kromann Reumert har mistet både DONG og Elsam som klienter i de to selskabers strid.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview