Rust i loftet i mange svømmehaller

Lyt til artiklen

'Spændingskorrosion' hedder det blandt fagfolk. Bag det lange ord gemmer sig en form for rust, men rust, der er svær at opdage, fordi den er inde i selve metallet - i modsætning til almindelig overfladerust, der kan ses med det blotte øje. Spændingskorrosion, der nedbryder rustfrit stål, har ramt hver syvende (15 procent) af de danske svømmehaller, viser en omfattende undersøgelse af 100 danske svømmehaller. Den er gennemført i samarbejde med Dicar, Center for Analytisk Journalistik. »Undersøgelsen dokumenterer det, jeg frygtede. Nemlig at der er langt flere sager, end vi hører om. Måske er det blot en lampe, der river sig løs, men 15 procent er et højt tal«, siger civilingeniør Jesper Holst, Teknologisk Institut i Århus til Ingeniøren. Opdages når metallet knækker Rustfrit stål bruges ikke blot til at montere loftsplader og lamper over de danske bassiner, men også til f.eks. rutschebaner og højtalere. Spændingskorrosion opdages sjældent, før metallet uden varsel knækker, fordi det opstår i revner inde i metallet. Den nye undersøgelse peger også på, at et flertal af svømmehalsledere ønsker tvungen inspektion af den usynlige rust. Det mener seks ud af ti. Omvendt har to ud af ti ikke hørt om spændingskorrosion, hvilket bekymrer formanden for Dansk Svømmebadsteknisk Forening. I september 2003 faldt 3,6 tons loft ned i en svømmehal i Finland. Også i Holland er et loft styrtet ned i en badebassin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her