»Jeg mener overhovedet ikke, at der er »fugls føde« på dommedagsprofetierne fra landets skatterevisorer bragt i Jyllands-Posten i tirsdags«. Med disse ord forberedte den nyudnævnte skatteminister Kristian Jensen (V) sig på en debat i Folketinget sidste år, mens han var finansordfører for Venstre. Men ordene var ikke hans egne, de var derimod udarbejdet af skatteministeriet. Professor er betænkelig Jyllands-Posten har fået aktindsigt i en korrespondance mellem Told & Skat og Skatteministeriet, som viser, at Kristian Jensen forud for tredjebehandlingen af finansloven for 2004 modtog egentlige talepunkter fra Told & Skat. Det er betænkeligt, mener professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet, Jens Peter Christensen ifølge avisen. Embedsapparatet må nemlig kun udføre politisk arbejde for ministeren - ikke for enkelte folketingsmedlemmer. Derfor vil Socialdemokraterne og SF nu have sagen undersøgt. »Det forekommer bemærkelsesværdigt, at man leverer ikke bare faktuelle oplysninger, men deciderede talepunkter til enkelte folketingsmedlemmer. Det er ikke sundt for embedsapparatet at være en spiller i den politiske kamp«, siger Socialdemokraternes skatteordfører, Jacob Buksti, til Ritzau. Told og Skat advarede Morgenavisen Jyllands-Posten har fået aktindsigt i en korrespondance mellem Told & Skat og Skatteministeriet, som viser, at Kristian Jensen forud for tredjebehandlingen af finansloven for 2004 modtog egentlige talepunkter fra Told & Skat. Den efterfølgende mailkorrespondance mellem ministersekretæren og direktøren for Told & Skat viser, at forespørgslen fra Kristian Jensen vakte opsigt. Således skriver direktøren for Told & Skat, Ole Kjær, blandt andet, at han mener, at mailen fra Kristian Jensen »ligger på grænsen«. SF vil undersøge udbredelsen SF's Morten Homann vil rejse sagen politisk for at få afklaret handlingsforløbet og få undersøgt, hvor udbredt den slags servicering af folketingsmedlemmer er. »Jeg synes, at der er stor forskel på at udlevere faktuelle oplysninger og så at udlevere politisk skyts til en tale til en person, som ikke engang er minister«, siger han til Jyllands-Posten. Talepunkterne, som Told & Skat lavede for Kristian Jensen, blev ikke brugt. Erhvervslivets skattemoral blev aldrig et tema i debatten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Debatindlæg af Djaffar Shalchi
Klumme af Noa Redington



























