Det endte med stenkast og anholdte, da politiet torsdag middag var på patrulje på Christiania. En gruppe betjente var på gåtur på Christiania, da en mand pludseligt råbte "sorte svin" efter dem. En af betjentene var mørklødet og gruppen vurderede, at det var ham, der blev råbt efter. Men da den højrøstede fyr blev anholdt for sine tilråb, blev der pludseligt kastet sten mod betjentene. De valgte at trække udenfor for at tage kampdragterne på, hvorefter de gik ind på Christiania igen og anholdt yderligere tre uromagere. Ny strategi på Staden Efter et møde med christianitterne forleden besluttede Københavns Politi at ændre strategi på fristaden. Fra at være massivt til stede vil politiet nu kun komme på kortere besøg med uregelmæssige mellemrum. »Det her er jo et lille tilbageskridt, men ikke nok til, at vi ændrer vores strategi, siger chefpolitiinspektør Kai Vittrup«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























