25 politikere fik i dag at vide, hvilken post de får i den kommission, der overtager arbejdet 1. november. De nye kommissærer, som de seneste uger er blevet præsenteret af de europæiske regeringer, har været et del af et stort, kompliceret puslespil, som den kommende formand, portugiseren José Manuel Barroso, har lagt. Som ventet blev kommende danske kommissær Mariann Fischer Boel præsenteret som ny landbrugskommissær. En portefølje som beskrives som en af de tungeste i kommissionen, da halvdelen af EU's budget går til landbruget, og derfor også en af de kommissærer der vil blive lagt mest pres på. Efter udnævnelsen af Mariann Fischer Boel som den danske kandidat, blev det ellers spået, at Danmark ville få en af de mindre porteføljer. Men tilfældet har gjort, at Fischer Boel er den eneste af kandidaterne, der har et mere indgående kendskab til landbrug. Fem næstformænd Barroso præsenterede også fem kommissærer som næstformænd: svenske Margot Wallström, tyske Günter Verheugen, franske Jacques Barrot, italienske Rocco Buttiglione og estiske Siim Kallas. Engelske Peter Mandelson blev ikke en af næstformændene, men får dog en af de tungeste poster som handelskommissær. Reformer har første prioritet På pressemødet udtalte Barroso, at kommissionens vigtigste prioritet bliver at gennemføre reformer. Han fremhævede nødvendigheden af reformer på flere områder blandt andet landbrug og mente, at han netop havde reformvillige kommissærer på disse poster. Derudover skal kommissionen arbejde for at EU's arbejde bliver mere gennemskueligt for at sikre at europæerne forstår EU. Har ikke ladet sig presse Med udnævnelsen af hollanske Neelie Kroes, som kommissær for konkurrence, den første kvinde til at besidde en så vigtig post, og esteren Siim Kallas som en af de fem næstformænd, viste Barroso, at han ikke har ladet sig påvirke af de store landes pres.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























