Det skal være nemmere for forbrugerne at finde rundt i junglen med tjenesteydelser som for eksempel forsikringer, pension og bank. Det siger den nye familie- og forbrugerminister Henriette Kjær (K). Hun mener det offentlige fremover i i langt højere grad skal teste tjenesteydelser for forbrugerne i stedet for at bruge kræfter på produkter som vaskemaskiner, hårtørrere eller shampoo. Der vil dog ikke blive afsat flere penge til området, men derimod vil ministeren skære ned på antallet af test af almindelige produkter som for eksempel computere, hvidevarer, køkkengrej og telefoner. Forbrugerrådetr støtter ideen om at tjenesteydelserne får langt større opmærksomhed end i dag, men det bør ikke gå udover de øvrige test, mener Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl.
Konservative vil ændre forbrugertest
Lyt til artiklen