Liberalisering af elmarkedet er en fiasko

Lyt til artiklen

Den frie konkurrence på elmarkedet skulle have været en realitet ved indgangen til 2003, men mere end halvandet år efter den planlagte markedsåbning formår elselskaberne stadig ikke at håndtere de dataoverførsler omkring kundeskift, som er afgørende for at få liberaliseringen til at fungere. De mange problemer betyder, at en af de nye aktører i branchen, grovvareselskabet DLG, føler sig chikaneret til at neddrosle sine aktiviteter på området, skriver Berlingske Tidende. DLG: Uigennemtrængeligt DLG har klaget til Energitilsynet, men selv om det ifølge selskabet er åbenlyst, at netselskaberne konsekvent bryder spillereglerne, får det ingen konsekvenser. »Det er fuldstændigt uacceptabelt. Nu er der gået over halvandet år, siden liberaliseringen trådte i kraft. Alligevel fungerer tingene ikke. Det er meget sværere at trænge igennem på elmarkedet, end det var på teleområdet«, siger direktør Flemming Møgelmose fra DLG.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her