Havnebad kræves afspærret om aftenen

Man bør ikke kunne bade ved Islands Brygge, når livredderne er gået hjem. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Man bør ikke kunne bade ved Islands Brygge, når livredderne er gået hjem. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Efter at to mennesker er druknet efter lukketid ved havnebadet på Islands Brygge, vil formanden for Rådet for større Badesikkerhed Michael B. Aller nu have havnebadet afspærret, når livredderne går hjem. Det skal forhindre badegæster, der bliver fristet af de lune aftener, i at hoppe i bassinet uden opsyn. »Det ville være det samme som at åbne de danske svømmehaller om natten. Det kan man jo heller ikke have. Så ærlig talt: se at få lukket det her«, siger Michael B. Aller til Ritzau. 10-årig druknet efter lukketid Fredag aften druknede en 20-årig mand, da han sammen med en folk kammerater badede i havebassinet efter lukketid. Og den 10-årige dreng, der mistede livet i går, var ligeledes sprunget i vandet hen under aftenen, men det vides endnu ikke, om livredderne på det tidspunkt var gået hjem. Ulykke skyldes måske konstruktionsfejl Havnebassinet er nu spærret, mens politiet undersøger, hvad der har været årsagen til den seneste drukneulykke. »Vi vil holde bassinet lukket, indtil vi er helt klar på, om der kan være noget i selve konstruktionen af bassinet, der kan være skyld i ulykkerne. Vi vil ikke forhaste og holder nu et møde senere på dagen med de involverede partnere for at diskutere, hvad vi videre skal gøre«, siger vagtleder ved Station Amager Paw Mangelsen. Politiet oplyser derudover, at der ingen ligheder er mellem de to ulykker. Den lille dreng var i bassinet, mens der fortsat var mange mennesker i vandet, men den 30-årige var i bassinet senere på aftenen efter en tur i byen. Sidste år druknede 18 danskere, hvilket var det højeste antal i seks år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her