Efter at have levet en fortumlet tilværelse gennem 13 år får de kreative projektmagere fra kaospilotuddannelsen i Århus langt om længe en officiel blåstempling. En ikke offentliggjort rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut konkluderer, at skolen gør det godt og kan blive en officiel mellemlang uddannelse. For sent Men det nytter ikke længere noget. Selv om Ulla Tørnæs (V) selv bestilte evalueringen i maj sidste år med henblik på at få uddannelsen ind i det etablerede uddannelsessystem og fordoble antallet af studerende, så afviser hun nu at følge planen. Tre måneder efter at evalueringen blev bestilt, røg skolens bevilling nemlig en sen nattetime ved finanslovsforhandlingerne efter ønske fra Dansk Folkeparti. »Der er truffet en beslutning om at udfase statsstøtten, og den beslutning står ved magt. Men jeg er enig i, at det er en blåstempling af kvaliteten af uddannelsen til kaospilot, og jeg glæder mig over, at evalueringen bekræfter min opfattelse af, at der fortsat er plads i det samlede billede til kaospilotuddannelsen som privat uddannelse«, siger Ulla Tørnæs. Professor: Lever op til alle krav Professor Sven Hamrefors, Center for Entrepreneurship and Business Creation på Handelshögskolan i Stockholm, der står bag evalueringen, siger: »Uddannelsen lever op til alle kravene, og hvis uddannelsen ikke får de fornødne midler fra staten, er det en tragedie«. Rektor: Koldt vand i hovedet Ifølge rektor Uffe Elbæk lukker skolen, hvis den ikke kommer tilbage på finansloven: »Det er en spand koldt vand i hovedet. Vi har skabt en uddannelse med en stærk iværksætterkultur og kandidater, der ikke bare får job, men også skaber job - alt det regeringen efterspørger«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























