Eftersøgningen af en 16-årig vandskiløber, der i går forulykkede og forsvandt i Kalundborg Fjord, fortsætter. Lørdag middag fandt marinekutteren 'Andromeda' den redningsvest, som blev smidt ud til den 16-årige, men som han åbentbart ikke fik fat på. Derudover er der intet spor af drengen. Ulykken skete, da den gummibåd med motor, som trak drengen, af ukendte årsager væltede. En kammerat i gummibåden forsøgte at bjærge ham, men det mislykkedes, og kammeraten blev derefter samlet op af folk på en sejlbåd, som slog alarm til 112. En helikopter, dykkere og flere både deltog i eftersøgningen, oplyser Kalundborg Politi.
16-årig eftersøges efter vandskiulykke
Lyt til artiklen