Selvfølgelig kan edderkopper da flyve

Små tæppespindere fotograferet, sekundet før de letter og i tusindtal danner  flyvende sommer  med det spind, der får dem til at svæve.   Foto: Morten D.D. Hansen
Små tæppespindere fotograferet, sekundet før de letter og i tusindtal danner flyvende sommer med det spind, der får dem til at svæve. Foto: Morten D.D. Hansen
Lyt til artiklen

Lille Peter Edderkop kravler som bekendt op og ned ad muren, og til overflod har han otte ben at gå på. Alligevel vælger han en gang imellem at flyve i stedet, vinger eller ej. Når millioner af edderkopper går i luften på samme tid, og marker og enge bølger af et helt tæppe af spindelvæv, kalder vi det flyvende sommer. Mere poetisk kan det dårligt blive. Til gengæld er det ikke helt korrekt, for edderkopper flyver året rundt, bare temperaturen er pænt over frysepunktet og vinden er tilpas svag. Alt på en tråd Når edderkopperne kan flyve eller snarere svæve uden vinger, skyldes det spindet, der kan agere en slags drage- eller svævefly. En sulten edderkop, der vil finde nye jagtmarker, spinder en tråd ud i luften. Når tråden er tilpas lang, begynder vinden at trække i den, og dermed kommer der endnu mere silketråd ud af spindevorterne. Dermed bliver tråden endnu længere, og til sidst er trækket i tråden så tungt, at edderkoppen kan slippe sin faste grund - og lade sig føre bort med vinden. I bogstaveligste forstand: Edderkoppen kan ikke styre og har ingen kontrol over, hvor den havner. Nogle lander få meter borte, andre stiger med luftstrømme op i tre kilometers højde og fryser ihjel, atter andre styrter i havet, og så er der dem, der svæver tusinder af kilometer, før de får landkending. Selv om risikoen er stor, er fordelene ved at flyve større. Edderkopperne kan med flyvningen indtage nye levesteder som for eksempel øde vulkanøer i oceanet eller en nypløjet mark med masser af føde. Når der er flyvende sommer, kan man sommetider, hvis man kigger godt efter, se de meterlange silketråde svæve oppe i luften, og mange har prøvet at få spind i hovedet, når en større troppetransport af edderkopper for eksempel er på vej hen over en cykelsti. Det er typisk de helt små tæppespindere, der rejser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her