En mindre gruppe danske soldater faldt i et bagholdsangreb under en patrulje i byen Al Qurnah få kilometer fra den danske hovedlejr, Camp Eden, i det sydlige Irak. Ingen danske soldater blev såret eller dræbt ved sammenstødet med angriberne. Ifølge Hærens Operative Kommando (HOK) skete bagholdsangrebet ved 11-tiden dansk tid, hvor den danske patrulje blev beskudt med panserværnsraketter og håndvåben af ukendte gerningsmænd. De danske soldater besvarede straks ilden og trak sig tilbage til et område vest for Al Qurnah. Herefter tilkaldte patruljen forstærkning, og det kom ifølge HOK til en længere ildkamp. Flere angreb i Al Qurnah Bagholdsangrebet kommer kun to uger efter, at den danske lejr Camp Eden blev angrebet med raketter. I starten af juli blev en anden dansk patrulje beskudt, da patruljen var på vej til Al Qurnah. Ifølge oberstløjtnant Jes Rasmussen fra HOK er der endnu ingen meldinger om, hvem der angreb den, eller hvor mange, der angreb danskerne. Der kan dog ifølge oberstløjtnanten meget muligt være tale om medlemmer af den yderligtgående shiamuslimske præst Muqtadar al-Sadrs milits. Al-Sadrs folk forsøger i øjeblikket at starte en større offensiv imod de amerikanske soldater og deres allierede. Jes Rasmussen siger, at der ikke umiddelbart er nogen planer om at forhøje beredskabet efter sammenstødene. »Vi har allerede haft forhøjet beredskab i en længere periode på grund af al-Sadrs styrkers forhøjede aktivitetsniveau, så vi kan vist ikke komme højere op i beredskab«, siger Jes Rasmussen. Sidst i denne måned skal danskerne, der i øjeblikket har ansvar for et område dobbelt så stort som Fyn, overtage ansvaret for hele det sydlige Irak. Det nye område vil være mange gange så stort, som det tidligere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























