Tosprogede opfordres til at søge ind på 'hvide skoler'

Skolepolitikerne i Københavns Kommune tør alligevel ikke tage et bebudet livtag med den skæve fordeling af tosprogede. De kunne efter fire timers drøftelser onsdag ikke blive enige om at sprede elever, selv om både Socialdemokraterne, Venstre og de konservative har meldt ud, at de ønsker at sprede børn efter inspiration fra Albertslund. Skuffet S-ordfører Det skuffer Socialdemokraternes skoleordfører, Jakob Hougaard, som var parat til at indføre Albertslund-modellen, der sprogtester børn og fordeler dem uafhængigt af skoledistrikter. »Nogle af de skoler, som har rigtig mange tosprogede, kan ikke løse problemerne ad frivillighedens vej«, siger Jakob Hougaard. Afventer juridisk vurdering I øjeblikket afventer Uddannelses- og Ungdomsudvalget svar fra Undervisningsministeriet på, om Albertslund-modellen er lovlig. Hvis ikke, vil Jakob Hougaard arbejde for at ændre loven. Onsdag blev udvalget kun enig om at sende et allerede vedtaget forslag om 'magnetskoler' i høring. Det betyder, at de hårdest belastede skoler på Nørrebro får ekstra ressourcer i håb om at gøre dem attraktive for danske forældre. Og at populære skoler med få tosprogede - Korsager, Brønshøj, Husum, Øster Farimagsgade og Sortedamsskolen - skal afsætte pladser til tosprogede, hvis der er ledig kapacitet, efter at børnene fra skoledistriktet har fået plads. Skuffede borgerlige Mens de radikale er tilfredse, er Dansk Folkeparti, de konservative og Venstre skuffede. »Vi tror ikke, at magnetskoler ændrer fordelingen. Det springende punkt for forældre er, hvor mange tosprogede der er på en skole. Før vi kommer det til livs, ændrer vi ikke deres søgemønstre«, siger Pia Allerslev (V). Skoleborgmester afviser Det afviser skoleborgmester Per Bregengaard (Enh): »Hvis vi kan skaffe pladser til et halvt hundrede børn fra Nørrebro på en skole, så kommer magnetskoler til at batte. Men målsætningen er ikke at skabe skoler med samme fordeling, men at skolerne i højere grad afspejler lokalområderne«.