Den 39-årige tidligere rengøringsassistent, som politiet i går kunne anholde for drabet på en 36-årig kvinde i kælderen under Frederiksberg Hospital, har tilstået. Det var både tekniske spor og udsagn fra vidner, som gjorde politiet på Frederiksberg i stand til hurtigt at anholde gerningsmanden i sagen om det voldsomme drab. Lig ilde tilredt Liget blev fundet onsdag morgen, da en rengøringsassistent kiggede ind i omklædningsrummet i en kælder under psykiatrisk afdeling. Ifølge politiet var det et grufuldt syn: »Det var meget, meget voldsomt. Hun var ilde tilredt«, siger kriminalinspektør Bent Isager-Nielsen. B.T: 22 knivstik Ifølge B.T. blev kvinden dræbt med 22 knivstik. Avisen citerer også politiet for at oplyse, at kvinden var bosiddende i Københavns nordvestkvarter og havde forbindelser til narkoprostitutionsmiljøet. Det helt usædvanlige gerningssted gjorde, at politiet straks fokuserede på personer, der har eller har haft deres gang på hospitalet.
Tidligere ansat tilstår drab på kvinde
Lyt til artiklen