En sommerdag i 1994 opdagede to biologistuderende på fugletur ved Salten Langsø nær Silkeborg noget mærkeligt: En meget kraftig edderkop, som de hverken havde set eller hørt om »hjemme i edderkoppetimerne« på Århus Universitet. »Det var en hel lille kampvogn«, som den ene af de to, Morten D.D. Hansen, fortæller om bæstet. I jakkelommen Han og hans makker fangede edderkoppen, puttede den i en jakkelomme i mangel på bedre og glemte alt om fundet, til de et par dage efter fandt kræet og viste det frem på universitetets Afdeling for Zoologi. Her nægtede de tilstedeværende edderkoppe-kendere, at edderkoppen kunne være fundet i Danmark. Det var en fugleedderkop, sidst set herhjemme i 1920. Så overbevist var man om artens forsvinden, at de kraftige krabater var på vej ind i et planlagt eksemplar af Skov- og Naturstyrelsens såkaldte rødliste over truede arter - under betegnelsen »formodet uddød i Danmark«. Behåret sensation Da de to studerende imidlertid virkede både ædru og troværdige, gik det op for eksperterne, at de måske stod og så på intet mindre end en behåret sensation, og så gik det pludselig stærkt. Dagens undervisningstimer blev aflyst, og instituttets feltbil hastede mod Salten Langsø. Her fandt man ganske rigtigt spind fra fugleedderkopper overalt på vejskråningerne. Fugleedderkopper flere steder Siden er der fundet fugleedderkopper flere andre steder i Danmark - blandt andet på Samsø, Helgenæs, Bornholm og Røsnæs - men der er ingen grund til panik: Nok er de formentlig giftige - det ved man i hvert fald, at deres slægtninge er. Men de lever i rør 30 cm nede i jorden, og kun et par dage hvert år i oktober kravler hannerne rundt over jorden for at finde vej ned til en hun. Det eneste tegn ellers på fugleedderkopper er deres spind.
Spind: En mindre kampvogn
Lyt til artiklen
