Tre unge mennesker fra Nordjylland er i går eftermiddag blevet dræbt ved en bilulykke i landsbyen Ålsø ved Grenaa, oplyser politiet. Tilsyneladende var de tre unge med i et såkaldt Golf-træf ved Tirstrup. Overså tysk bil De kørte ud fra en mindre vej ud på hovedvej A15, da ulykken skete. Formentlig på grund af dårlige udsigtsforhold overså de en tysk indregistreret bil, der var på vej fra Grenaa mod Århus. Den tyske bil kørte direkte ind i siden på Golfen, der blev kastet langt ind på en kornmark. Mange ulykker samme sted Hos Grenaa Politi oplyser vagthavende, at krydset ved Ålsø er en såkaldt sort plet, hvor der er sket en hel del ulykker - heraf flere med dødelig udgang.
Tre unge dræbt i dødskryds på Djursland
Lyt til artiklen