Kemireform giver sundhedsgevinst

Selv den udvandede udgave af EU's kemikaliereform, der forhandles om i øjeblikket, vil give Danmark milliardbesparelser. Det viser Miljøstyrelsens vurdering af de samfundsøkonomiske gevinster ved en strammere kontrol med de titusindvis af kemiske stoffer, man i dag ikke kender virkningerne af. Danmark vil spare mellem 675 mio. kr. og 5,26 mia. kr. på læger, sygehuse, medicin og indirekte omkostninger over 30 år på grund af færre tilfælde af kræft og allergi. Minister er tilfreds Og så har Miljøstyrelsen endda kun medregnet de sparede sundhedsudgifter, som følger af et bedre arbejdsmiljø. De langt større besparelser for almindelige menneskers omgang med kemikalier i legetøj, beklædning, kosmetik, elektronik og andre dagligdags produkter er for vanskelige at kvantificere. Det samme gælder miljøgevinsterne af den mindre udledning af giftige stoffer til naturen. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) glæder sig over, at der nu ikke kun er tal for kemiindustriens omkostninger ved reformen, men også for sundhedssektorens gevinster: »Danmark har nu fået yderligere et godt kort på hånden, når vi skal forklare, hvorfor vi kæmper for, at EU's kurs på kemikalieområdet bliver skærpet yderligere«, udtaler ministeren. Ambitiøse mål bliver udvandet Reformen bliver dog næppe skærpet, for som Politiken beskrev i søndags, er den magtfulde industri og de store kemiproducerende lande med USA og Tyskland i spidsen opsatte på at fortynde den yderligere. EU-kommissionens oprindelige ambitiøse mål om kortlægning af op mod 100.000 stoffer og fuld information til forbrugerne er allerede udhulet af en række undtagelser, der svækker kravene markant og bringer antallet ned på 10.000. For eksempel er hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer og plaststoffer ude, og formaldehyd, ftalater og andre stærkt problematiske ingredienser i dagligvarer er undtaget fra kravet om at erstatte farlige stoffer med mindre skadelige stoffer. EU-kommissionen har beregnet, at reformen vil spare hele EU for sundhedsudgifter på mellem 130 og 400 mia. kr. I øjeblikket er der dog mere fokus på omkostningerne, der ifølge kommissionen vil blive på 30 milliarder - knap en promille af kemibranchens omsætning. Industrien har med hjælp fra blandt andre Tyskland fået overtalt kommissionen til at bruge tid og ressourcer på at beregne det beløb mere præcist. Kemireformen er i forvejen stærkt forsinket og skal de kommende år drøftes af EU's erhvervs- og miljøministre og af EU-parlamentet. Man håber at kunne vedtage den i 2006-2007.