Valby siger nej tak til selvstændighed

Der er ikke lagt op til større fakkeltog op og ned ad Valby Langgade til ære for Søren Pind i nærmeste fremtid. Venstres bygge- og teknikborgmester forsøger ellers at gøre sine hoser grønne i den københavnske bydel med et tilbud om at lade Valby stemme om selvstændighed fra København. Men tilbuddet får ikke de lokale politikere i Valby til stønne af begejstring. Det er nærmere et lidt træt suk, der lyder i telefonen fra formanden for Valbylisten, Peder Duelund Mortensen. »Den har vi haft oppe mange gange, og det er ikke mange valbyborgeres livret. Vi er en del af København. Hvad vi til gengæld gerne vil er at fortsætte med de bydelsråd, der blev nedlagt i 2000«, siger han. Valby ønsker indflydelse Forsøget med fire bydelsråd i København begyndte i 1997, og i Valby blev Valbylisten den største gruppe i bydelsrådet. Valby var også den eneste bydel, hvor et flertal stemte for at gøre forsøget permanent ved en folkeafstemning 2000. Nej-flertallet i resten af kommunen betød imidlertid et farvel til det lokale styre. »Situationen nu er utilfredsstillende. Vi vil gerne have mere indflydelse, men løsrivelse er helt urealistisk, for vi bruger jo funktioner i hele byen, ligesom vi gerne vil have indflydelse på kultur og andre tilbud i København, som vi er brugere af«, siger Peder Duelund. Ikke vant til grænser Socialdemokraten Ejner Hansen var formand for bydelsrådet i Valby, og han har heller ikke stor fidus til Søren Pinds idé. »Det forudsætter i hvert fald, at der bliver lavet et helt andet beslutningsgrundlag end det, vi havde, da vi stemte om bydelsrådene. Folk skal reelt vide, hvilke konsekvenser det ville få, om skatten ville stige og så videre. Ellers er der alt for stor usikkerhed«, siger Ejner Jensen. Han er ikke engang sikker på, at han ville stemme ja. »Valby kunne sagtens overleve som kommune, men der ville være meget bøvl ved det, og københavnere er ikke vant til grænser«, siger han. Efter at bydelsrådene blev nedlagt, fik Valby oprettet et såkaldt lokaludvalg, der har høringsret om alle større beslutninger, der vedrører bydelen, og som råder over et budget på cirka en million kroner om året til kulturopgaver og demokratiudvikling.