De to storkeunger i reden på taget af det gamle rådhus i Ribe er tæt på at være flyvefærdige. Det fortæller Tv-Syd. Der var oprindeligt fem unger i reden, men de tre døde tidligere på sommeren. De to overlevende, der har fået navnene Gorm og Thyra, er nu i gang med at øve sig på flyvningens vanskelige kunst. Dermed tyder alt på, at de storkeunger bliver klar til at følge deres trækdrift og flyve sydpå i slutningen af august. Også fire storkeunger omkring Roskilde har været ude og lufte vingerne. Dansk Ornitologisk Forening har ellers tidligere troet at det var slut med storkeunger i Danmark, siden de blev observeret sidst i 2000. Men i den regnfulde sommer er det blevet til ikke færre end otte overlevende unger fra tre storkepar i Danmark.
Ribe-storke klar til at flyve fra reden
Lyt til artiklen