Udsigten til regn og byger får i øjeblikket danskerne til at tænke 'øv'. Men det hører nu til en normal dansk sommer, at vejret er en blanding af perioder med sol og perioder med skyer og regn, oplyser DMI. Vi er utålmodige Vagthavende hos DMI, Oluf Mathiassen, forklarer danskernes utålmodighed over vejret med, at vi sammenligner med de somre, hvor vi har haft usædvanlige hedebølger. »Det vejr, vi har nu, er ikke særlig unormalt. Den danske sommer er ikke eminent god. Det er ikke normalt i Danmark med 30 grader og hedebølge«, siger Oluf Mathiassen. Solskin med nogle byger Tidligere i juli havde vejrguderne velsignet Danmark med 15-16 grader, pivblæst og regn. Dét er unormalt og meget koldere end en dansk gennemsnitssommer. Det understøttes af tal fra DMI, der viser, at vejret fra 21. juni og frem til slutningen af sidste måned var mere regnfuld og mindre solrig end normalt. Men de kommende dages solskin med korte visit fra nogle byger bør danskerne ikke være utilfredse med. Mere regn, men også sol Vi får regn og byger først på dagen i morgen, men i løbet af torsdagen og henover fredagen bliver det tørt og lunt. Torsdag, fredag og lørdag kan vi nemlig se frem til over 20 grader, hvilket er helt normalt. Fredag bliver det måske helt op til 25 grader. Fredag eftermiddag trækker regn- og tordenbyger ind fra sydvest, men i løbet af natten til lørdag skulle de have passeret. Der vil komme noget nedbør i form af byger, og de er ofte ulige fordelt, fortæller Oluf Mathiassen fra DMI.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























