Svedperlerne pibler ned ad solbrune kroppe, tungen holdes lige i munden, og kroppen bevæger sig akrobatisk rundt omkring en lille stofkugle. Danmark er i år vært for EM i Footbag - det vi engang i 1980'erne kaldte 'hackysack'. Kuglen den samme - trickene sværere Men som Mads Neuhard forklarer, så er firserdillen i dag forvandlet til sporten footbag. Stofkuglen, man spiller med, er den samme. Navnet er nyt. Og trickene sværere. Mads Neuhard er sammen med sin navnebror Mads Hole mændene bag dette års EM i Footbag. Mads og Mads har arbejdet på at bringe sporten tilbage til gaderne, hvor den hører hjemme. »Og det har nok været udslagsgivende for, at EM i år skulle afholdes i Danmark«, siger Mads Neuhard. »I mange år har EM været afholdt ude omkring i Europa i store kedelige sportshaller for få tilskuere. Men footbag skal ikke spilles i en stor sportshal«. Urban sport Og når man ser drengene - og nogle få piger - jonglere rundt med deres lille footbag og slentre rundt i Københavns gader med deres solbriller uden glas og deres lidt for store bukser, så forstår man, hvorfor de ikke hopper rundt ude i Brøndby Hallen. Cafeerne, vennerne og bylivet er en vigtig del af denne sport. Folk kommer forbi og kigger, drikker en øl, og bliver fascineret af, hvad man egentlig kan med en lille stofkugle. Alle kan prøve den svære kunst, men nogle prøver bare lige et par gange, så sætter de sig ned igen og kigger på. Før i tiden var det USA, der fødte de største stjerner i footbag, men nu kommer de bedste fra det tidligere Østeuropa. Mads Neuhard forklarer, at internettet spiller en stor rolle. »Folk lægger trick ud på nettet, og nye trick bliver dermed hurtigt tilgængelige«, siger Mads. 17-årig trickmester De trick, man lavede i 1980'erne, troede man til sidst var blevet så svære, at man ikke kunne overgå dem, men nye og sværere trick kommer hele tiden på banen. Og det ser også nærmest umuligt ud, når 17-årige Vasek Klouda danser rundt på scenen. Hans talent har bragt ham til Den Grå Hal på Christiania, hvor finalerne er blevet afholdt søndag. Og 'The Golden Child', som han bliver kaldt, vandt da også - igen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























