Jelved uklar om trusler mod Lykketoft

Den radikale leder, Marianne Jelved, lægger et røgslør over, hvor hårdt hun vil gå til Socialdemokraterne, hvis ikke de vil være med til at ændre de stramme regler om familiesammenføring. Marianne Jelved sagde i sidste uge, at det er umuligt for de radikale at gå i regering med Socialdemokraterne uden en ændring af reglerne, som Europarådets menneskerettighedskommissær mener overtræder menneskerettighederne. Men Marianne Jelved vil foreløbig ikke svare på, om det også betyder, at de radikale uden en ændring heller ikke vil pege på Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, som ny statsminister efter næste folketingsvalg. »Det er en beslutning, som en udvidet hovedbestyrelse skal træffe til den tid, og den afgørelse vil jeg ikke foregribe«, siger Marianne Jelved. Hendes trusler mod Socialdemokraterne har nu ført til, at alle skyder mod alle på Christiansborg. Ulogisk krav SF's formand, Holger K. Nielsen, kalder det ulogisk, at de radikale kræver at sænke aldersgrænsen for familiesammenføring fra de nuværende 24 år til 21 år, men ikke helt ned til de 18 år, som Europarådets menneskerettighedskommissær har anbefalet. Samtidig opfordrer Holger K. Nielsen dog de radikale og Socialdemokraterne til at finde sammen igen. Han mener desuden, at flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarders (V) totale afvisning af den hårde kritik fra Europarådets menneskerettighedskommissær sætter spørgsmålstegn ved ministerens personlige troværdighed. »Bertel Haarder vil få det meget svært, hvis han bliver udnævnt til EU-kommissær. Han er blevet den største repræsentant for den selvtilstrækkelighed og indadvendthed, som præger regeringens politik«, siger han. Fra den anden side af folketingssalen korser Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, sig over Socialdemokraterne. Hun har noteret sig, at tidligere S-formand Svend Auken i sidste uge i Politiken krævede reglerne for familiesammenføring lempet, mens den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Karen Jespersen sammen med de socialdemokratiske vestegnsborgmestre i går i Jyllands-Posten krævede dem bevaret, og at partiets politiske ordfører, Frank Jensen, kun ønsker reglerne ændret, hvis en domstolsafgørelse fastslår, at reglerne er imod menneskerettighederne. DF: Useriøs kritik »Mogens Lykketoft bliver nødt til at fortælle vælgerne, hvad Socialdemokraterne vil«, siger Pia Kjærsgaard. Derimod mener hun ikke, at der er grund til at forholde sig til den kritik fra Europarådet, som udløste hele balladen. »Det er fuldkommen useriøst at påstå, at Danmark skulle overtræde menneskerettighederne«, siger Pia Kjærsgaard, der mener, at Europarådet blot er en snakkeklub. Den eneste, der de seneste dage har forholdt sig tavs, er flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder. Han har indtil nu afvist kritikken fra Europarådets menneskerettighedskommissær, med den begrundelse at de stramme regler om familiesammenføring er nødvendige for at bekæmpe tvangsægteskaber. Bertel Haarder møder dog nu modstand fra en helt anden kant. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) går imod reglen om, at unge under 24 år ikke må blive familiesammenført. Organisationen hjælper gennem sin rådgivning og krisecentre mange af de piger, som er blevet fanget i et tvangsægteskab, og LOKK har indtil nu været en af dem, som Bertel Haarder har lænet sig kraftigst op ad. »Vores erfaring er, at rådgivning og dialog er lige så godt som 24-års reglen«, siger forkvinde for LOKK Jytte Mejnholt. Sats på rådgivning »Det kan gå op for både den unge pige og hendes forældre, at der ikke altid er en modsætning mellem deres ønsker. En af de løsninger, vi har set, er, at familien kunne købe sig ud af tvangsægteskabet, så at pigen herhjemme kunne fortsætte sin uddannelse, uden at familien tabte ære«, siger Jytte Mejnholt. Derfor mener hun, at 24-års reglen bør afskaffes inden for et overskueligt tidsrum, og at der i stedet skal satses mere på rådgivning. »Problemet med 24-års reglen er, at den skyder med spredehagl og rammer en masse, som ikke er involveret i et tvangsægteskab. Derudover er der brug for en holdningsændring, og den opnår man ikke ved hjælp af en lov«, siger Jytte Mejnholt.