SR vil stoppe gule plader for private

Lyt til artiklen

Der bliver sat stop for privatbilisters køb af biler på gule plader, hvis oppositionen genvinder regeringsmagten. Salg eksploderet De Radikale, Socialdemokraterne og SF vil kun give firmaer lov til at købe biler med den særligt lave registreringsafgift, der indebærer, at det er forbudt at have passagerer med på bagsædet. Salget af varebiler til private er eksploderet, skriver dagbladet Børsen. I år venter bilimportørerne, at tallet af privatkøb vil blive næsten fordoblet til over 9.000. R: Misbrug af lovens hensigt Den radikale leder, Marianne Jelved, kalder det et misbrug af lovens hensigt. Hensigten er at give firmaer mulighed for at købe køretøjer til erhvervsbrug til en billig pris. V afviser Fra regeringens hold afviser Venstre blankt at pille ved ordningen. Det vil De Konservative godt, dog forudsat at registeringsafgiften sættes generelt ned - en tanke, som også Dansk Folkeparti er inde på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her