EU-dom blåstempler omstridt registreringsafgift

Lyt til artiklen

Danmark ser ud til at være sluppet for at få underkendt den hjemlige registreringsafgift, der indbringer statskassen næsten 15 milliarder kroner om året. Finland har en lignende ordning og er i dag ved EF-domstolen blevet frikendt for at have gjort noget forkert ved at pålægge sine borgere afgiften, når de flytter hjem fra udlandet med en bil, de har købt dér. Ikke en forbrugsafgift, men en ibrugtagningstilladelse EU-kommissionen havde anlagt sag mod Finland med påstand om, at der var tale om en forbrugsafgift på bohave, der ifølge et EU-direktiv er ulovlig. Med støtte under sagen fra bl.a. den danske stat har Finland fastholdt, at afgiften må betragtes som en ibrugtagningstilladelse, der falder uden for EU-direktivet og altså er et nationalt anliggende. En sejr for EU-kommissionen har i Skatteministeriet været betragtet som en trussel mod hele den danske registeringsafgift.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her