Arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere kan selv redde sig ved at tage et deltidsjob, hvis de kommer så meget i klemme af et nyt loft over den samlede offfetlige bistand, at de ikke har råd til huslejen. Det siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til meldinger fra boligselskaber i Politiken om, at flere og flere lejere på kontanthjælp har svært ved at klare huslejen. Ifølge avisen er 18.000 personer ramt af loftet, der trådte i kraft fra årsskiftet. Må arbejde ti timer om ugen Hjort Frederiksen siger til Ritzau, at loftet ikke rammer særligt hårdt med sin grænse på 2500 kroner for, hvor meget folk kan trækkes i den samlede offentlige støtte, hvilket sker rent teknisk over boligsikringen. Samtidig har folk lov til at tage 10 timers ugenligt arbejde ved siden af kontanthjælpen på særligt begunstigede skattevilkår, anfører beskæftigelsesministeren. Han erklærer sig samtidig villig til at efterkomme krav fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om en analyse af de nye lovbestemmelsers virkning for kontanthjælpsmodtagere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























