Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) tager fejl, hvis han tror, han har fået Europarådets ord for, at hans udlændingepolitik overholder konventionerne. Så skarpt trækker Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles linjerne op, efter at han i sidste uge udsendte en kritisk rapport om Danmark. »Danmark overtræder ubetinget en række menneskerettigheder - specielt omkring reglerne for familiesammenføring«, siger Alvaro Gil-Robles i et interview med Politiken. Tingene vendes på hovedet Da rapporten blev udsendt i sidste uge, hæftede Bertel Haarder sig ved, at kommissæren ikke direkte skriver i rapporten, at Danmark overtræder menneskerettighederne. Det tog Bertel Haarder som bevis på, at den danske udlændingepolitik holder sig indenfor rammerne af konventionerne. Men det er at vende tingene på hovedet, mener menneskerettighedskommissæren. »Min rapport er ganske klar, og det kan enhver se, som læser den. Når jeg ikke skriver direkte, at Danmark overtræder konventionerne, er det for at være respektfuld over for den danske regering i stedet for at banke tingene ned i bordet«, siger han. »Den kendsgerning, at jeg i rapporten ender op med en række anbefalinger, viser, at alt ikke er i orden. Selvfølgelig kan man vælge at se den anden vej, men det fjerner ikke problemerne«, siger Alvaro Gil-Robles. Stor kulturforskel I sidste uge beskyldte Bertel Haarder ham for at have misforstået en række ting i den danske udlændingelov, og sagde, at det nok skyldtes, han var spanier, og at der var stor kulturforskel på Danmark og Spanien. »Jeg har hørt alle mulige kritikpunkter af min rapport, men der er én ting, jeg ikke har hørt, og det er, præcis hvilke fejl jeg har lavet i rapporten. Jeg er meget åben over for at se på eventuelle fejl. Det eneste, jeg ikke kan ændre på, er min spanske baggrund. Men selv om jeg havde haft den ære at være født i Danmark, ville jeg have ment det samme«, siger kommissæren. Haarder holder fast Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder fastholder imidlertid sin udlægning af rapporten. »Menneskerettighedskommissæren har ikke skrevet noget om konventionsbrud i rapporten. Det er klart, at hvis han havde skrevet det, ville jeg have taget det meget alvorligt«. Men han udtaler direkte, at Danmark begår konventionsbrud? »Så skulle han have skrevet det. Det har han ikke, og derfor går jeg ud fra, at der ikke er tale om konventionsbrud«, siger Haarder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























