Christiania-hashhandlere skal blive i arresten

Lyt til artiklen

Københavns Byret måtte sætte to retssale af, da 18 sigtede og tiltalte fra Christianias hashmarked torsdag blev fremstillet med krav om, at deres fængslinger blev forlænget. Hovedparten af de formodede hashhandlere fik deres fængsling forlænget til den 5. august. To blev løsladt, men den ene må vente lidt endnu, inden han kan bevæge sig uden for arresten: Anklageren kærede fængslingen til landsretten og indtil den har talt, må han blive i sin celle. Flere tiltaler er rejst Der blev onsdag rejst tiltale mod flere af christianitterne, hvilket betød, at retsmøderne blev gennemført for åbne døre. Dommeren valgte at nægte at imødekomme anklagerens ønske om, at tilhørerne skulle sættes uden for døren under retsmøderne. I og med at der nu er udformet et anklageskrift har anklagemyndigheden vurderet, at materialet mod den tiltalte kan bære en retssag. Derfor er der ikke længere frygt for, at vedkommende kan ødelægge efterforskningen, var holdningen. Retsmøderne fandt sted for fulde huse, idet tilhørerbænkene var fyldt af venner af de sigtede og tiltalte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her