Afdelingsleder i Institut for Menneskerettigheder Birgitte Kofod Olsen er positivt overrasket over den nye rapport fra Europarådet om den danske udlændingepolitik. Hun betegner rapporten som grundig og solid og hilser kommissær Alvaro Gil-Robles' opfordringer til den danske regering velkomne. »Jeg synes, det er en rigtig god rapport, fordi den både fremhæver de negative, men også de positive sider. Jeg synes, det er vigtigt, at Gil-Robles især fremhæver området for diskrimination og integration, fordi det er der, jeg ser nogle problemer i de her år. Især reglerne om familiesammenføring er problematiske, menneskeretligt set«, siger Birgitte Kofod Olsen til Ritzau. Ikke foregangsland Birgitte Kofod Olsen kan også nikke genkendende til kommissærens udmelding om, at Danmark ikke længere er et foregangsland, når det gælder overholdelse af menneskerettigheder. »Hvis vi ser på Danmark med menneskerettighedsbriller, så er beskyttelsesnivauet nedadgående på rigtig mange områder. Det er ikke sådan, så vi er ude i områder, hvor vi decideret krænker menneskerettighederne, men der er i hvert fald sket et skred, så beskyttelsen bliver mindre. Både i forhold til de menneskeretlige standarder, men også i forhold til den danske tradition«, understreger Birgitte Kofod Olsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























