Belgisk bureaukrati forsinker opklaring af voldtægt

Lyt til artiklen

En bureaukratisk holdning i Belgien forsinker en mulig opklaring af en grov voldtægt af en 11-årig pige på Falster for fem år siden. Dansk politi har fået nyt håb i sagen, fordi den franske børnemorder Michel Fourniret, som har tilstået drab på ni piger og unge kvinder, til forveksling ligner en fantomtegning af voldtægtsmanden fra Falster. Belgien kræver retsanmodning Men fordi Belgien - som et af de eneste lande i Europa - kræver en retsanmodning, før de vil udlevere dna-profiler, vil det tage mindst to uger, før de to profiler kan sammenlignes. »Der er derfor, at det vil tage så lang tid. Hvis de ikke skulle have en retsanmodning, kunne vi få svaret med det samme«, siger kriminalinspektør fra Nykøbing Falster Politi, Bent Jørgensen. EU gør ikke alting nemt En retsanmodning er en skrivelse, der konkret oplyser, hvilke informationer der ønskes udleveret. Den skal sendes via Udenrigs- eller Justitsministeriet, men drejer det sig om et land inden for EU's grænser kan anmodningen sendes gennem Interpol, som er hurtigere. Retsanmodningen skal derefter behandles i det pågældne land. I sager om udlevering af dna-profiler, kan oplysningerne normalt gives telefonisk. Men ifølge Bent Jørgensen altså ikke fra Belgien. »Det er problematisk. Det er ikke altid, at ting er nemme, bare fordi vi er med i EU«, siger kriminalinspektøren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her