Flere folk til byerne

Danmarks befolkning trækkes stadig mere skævt geografisk set - og der er ingen tegn på, at det danske folk vil fordele sig mere jævnt i de kommende årtier. I otte amter falder folketallet frem til 2040, viser den årlige befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. I Bornholms, Sønderjyllands og Ribe Amter er der således tale om dyk i folketallet på fem-ti procent. Vækstområderne Århus, Trekantområdet og hovedstaden kan til gengæld se frem til stadig flere på arbejdspladserne, cykelstierne og i biograferne. Og det er ikke en udvikling, som den nye strukturreform kan gøre »en dyt« ved, som direktør for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, professor Niels Groes, udtrykket det. Han ser en risiko for en meget uensartet offentlig service og mener derfor, at den økonomiske udligning mellem fattige og rige regioner bør hæves. »I dag omfordeles 40 procent af skatteindtægterne, men det er ikke nær så meget som f.eks. i Sverige og Tyskland. Hvis vi vil have stagnationsregionerne i gang, skal vi nærmest forgylde dem«, siger Nils Groes. Han understreger, at der ikke er tale om en social katastrofe. »Folk i Udkantsdanmark har stadig tøj på kroppen, ser velnærede ud, har lyst hår og blå øjne, og mange af dem har endda fået nyt køkken«, siger han. På samme linje er fremtidsforsker Uffe Paludan fra Institut for Fremtidsforskning: »Man kan også spørge sig selv, om udviklingen overhovedet er et problem? Storbyerne skal trække fremtidens samfund. Og samtidig er vi jo blevet ekstremt mere mobile i hverdagen«.