EU-krav til ren luft brydes

Hvis målet skal nås, skal der være færre biler i København. - Foto: Pelle Rink
Hvis målet skal nås, skal der være færre biler i København. - Foto: Pelle Rink
Lyt til artiklen

Målinger på en af landets mest trafikerede veje, H.C. Andersens Boulevard i København, har vist, at der er mere kvælstofdioxid i luften, end EU tillader. Et EU-direktiv fra 2001 foreskriver en grænseværdi på 40 mikrogram per kubikmeter plus en tolerancetærskel, der i 2010 skal være nede på nul. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har foretaget målinger forskellige steder i landet, og på H.C. Andersens Boulevard er grænseværdi og tolerancetærskel overskredet. Bedre bliver det ikke frem til 2010, viser DMU's modelberegninger. »Der er meget lidt, man kan gøre lokalt. Problemet skal løses på europæisk plan«, siger seniorforsker på DMU Ruwim Berkowicz. Udlandets problem At problemet skal løses internationalt skyldes, at kvælstofdioxid dannes i en forbindelse mellem kvælstoffilter fra bilerne og ozon. I EU er det især de central- og sydeuropæiske lande, der producerer ozon. Det er derfor dem, der bedst kan være med til at reducere mængden af kvælstofdioxid, som kan være årsag til luftvejssygdomme. Ifølge seniorforsker Ruwim Berkowicz ligger de danske målinger ikke særligt højt i forhold til resten af storbyerne i Europa, men »grænseværdierne er defineret ud fra sundhedsmæssige overvejelser«, siger han. EU's medlemslande er forpligtet til at sikre, at grænseværdien overholdes inden for den fastsatte tidsfrist. Men DMU's analyse af målingerne viser, at reduktionen i trafikkens emissioner ikke vil være tilstrækkelig til at bringe kvælstofdioxidniveauet på H.C. Andersens Boulevard under EU's grænseværdi på 40 mikrogram per kubikmeter i 2010. »Det vil betyde, at der skal ske en meget kraftig reduktion af biler i København«, siger Berkowicz, der tror mere på international indsats. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns miljøborgmester, Winnie Berndtson.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her