Dansk Folkeparti ønsker en nærmere gennemgang af, hvordan sagerne afgøres i Patientklagenævnet. Det oplyser partiets sundhedspolitiske ordfører, Birthe Skaarup, der er betænkelig ved, at næsten en tredjedel af sagerne i dag klares med såkaldte formandsafgørelser, hvor en dommer alene tager stilling til sagen. Det betyder, at selve nævnet, hvor også patienternes/forbrugerne er repræsenteret, ikke får forelagt klagen. Én million for at fjerne afgørelser Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil det koste under én million kroner mere om året at afskaffe de såkaldte formandsafgørelser. Beløbet skal ses i sammenhæng med, at Patientklagenævnets bevilling for i år er på 23 millioner kroner. Birthe Skaarup har stillet spørgsmål til ministeren om sagen efter en henvendelse fra Patientforeningen Danmark, som er bekymret over, at 30 procent af sagerne i dag klares med formandsafgørelser, mens andre 20 procent afgøres som såkaldte B-sager, det vil sige efter en indstilling fra klagenævnets sekretariat, uden at nævnet selv gennemgår dem. I svaret til Birthe Skaarup understreger indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, at det ikke er hensynet til økonomien, der ligger bag det voksende antal formandsafgørelser i Patientklagenævnet. Lovændring Loven blev ændret sidste år, så der blev åbnet mulighed for flere formandsafgørelser, for at opnå en kortere sagsbehandlingstid. Formandsafgørelserne bruges ifølge sundhedsministeren kun i sager, »hvis afgørelse anses for utvivlsom«. »Vi stemte for ændringen, men jeg tror, det vil være en god idé at evaluere ordningen og gå lidt i dybden med, hvad det egentlig er for nogle sager, som afgøres af formændene«, siger Birthe Skaarup. »Det ser jo ud til, at det er billigt at sende alle sagerne gennem nævnet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























