Begejstringen blandt de politiske partier på Christiansborg ville nærmest ingen ende tage, da de traditionelle forligsbrødre samt Dansk Folkeparti for tre uger siden indgik et nyt femårigt forsvarsforlig. En af de største knaster var spørgsmålet om værnepligten, som nu er barberet ned til fire måneders grunduddannelse, hvorefter de unge kan tegne kontrakt med forsvaret. Men Værnepligtsrådet, som er de værnepligtiges organisation, fraråder nu alle værnepligtige at tegne kontrakt med forsvaret om eksempelvis udsendelse i internationale missioner. Føler sig snydt For trods forligstekstens løfter om højere løn og ydelser, føler de værnepligtige sig snydt. I Forsvarsministeriets forslag til justering af de værnepligtiges ydelser får de kun ekstra kostpenge på 45 kroner om dagen svarende til et måltid med, som skal opveje den længere daglige tjenestetid. Selve rekrutlønnen fastholdes på 4503 kroner om måneden. »På den baggrund vil vi fraråde Danmarks værnepligtige at tegne kontrakter«, siger Jonas Holm Nielsen, der er medlem af Værnepligtsrådet. S er enig Socialdemokraternes forsvarsordfører Per Kaalund giver Værnepligtrådet medhold i noget af kritikken. Kaalund siger, at forsvarsministeriet må gøre sit til at få en forhandlingsløsning på plads. »Der skal findes et forhandlingsresultat, og det må ministeriets folk gøre deres til at få i hus«, siger Per Kaalund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























