Forbrugerne kan stadig ikke være helt sikre på, at kornprodukter, der reklamerer med, at de er »fri for stråforkorter«, også er det. Fødevaredirektoratet har undersøgt 47 forskellige produkter, og tre af dem levede ikke op til anprisningen. Således blev stråforkorteren Chlormequat fundet i en prøve af OTA havregryn og i to prøver af rugbrød: Fuldkornsrugbrød produceret af Brødsnedkeren i Humlebæk og speltkernerugbrød produceret af Kohberg. Prøverne er udtaget i februar-april i år hos møller, engrosvirksomheder og bagere fordelt i hele landet. Der blev ikke fundet stråforkortere i økologiske produkter. Fødevaredirektoratet understreger dog, at forbrugernes sundhed ikke er i fare. Men producenterne risikerer bøder.
Fortsat stråforkorter i almindelig havregryn
Lyt til artiklen