Frygt for at nyt kvote 2-system taber unge på gulvet

De unge, der begynder i gymnasiet efter sommerferien, skal til at beslutte sig for drømmestudiet i en fart. Når de springer ud i år 2007 og skal vælge studium, er det afgørende for dem, at de har et tilstrækkelig højt karaktergennemsnit til drømmestudiet - eller, hvis snittet er tæt på, at de har haft relevante valgfag i gymnasiet. De kan også forbedre snittet yderligere ved at vælge flere fag på højt niveau, end de skal. Det fremgår af de nye optagelsesregler til de videregående uddannelser, som Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet netop har sendt ud. Samtidig afskaffes muligheden for at samle point gennem kvote 2 ved at have erhvervsarbejde, tage på højskole eller til udlandet. Kun 2.000 kom ind »Sidste år samlede 20.000 point og søgte ind, men kun 2.000 kom ind. Det vil sige, at 18.000 unge samlede point i årevis til ingen verdens nytte. Nu laver vi en bonusordning, hvor man kan sikre sig adgang til drømmeuddannelsen ved at vælge relevante fag«, siger videnskabsminister Helge Sander (V). Han understreger, at ni ud af ti unge i dag kommer ind på deres drømmestudium alene på baggrund af deres eksamensgennemsnit. Små årgange og flere studier har sænket de krævede adgangskvotienter, men det kræver stadig et godt gennemsnit at komme ind på en række populære uddannelser som jura, medicin, medievidenskab, statskundskab og jordemoder m.fl. Studiechefer på universiteterne er glade for at slippe af med pointsystemet, som de mener har spillet fallit. »Det er fornuftigt at aflive et system, som betød, at unge brugte tre år på at samle point, og så var det alligevel i sidste ende deres karakterer, der var afgørende. Her går man ud og siger, at du skal kvalificere dig fagligt. Det ligger i direkte forlængelse af regeringens målsætning om at styrke fagligheden og få unge hurtigt i gang«, siger studiechef på Syddansk Universitet, Per Andersen. Han og hans kollega på Aarhus Universitet, Eva Teilmann, er dog bekymrede over, at systemet er for svært at gemmeskue for unge og for firkantet i forhold til unge, som ikke får valgt rigtigt. Regeringen har endnu ikke besluttet, om unge kun må tage ekstra fag for at forbedre deres chancer i udvalgte studier i ét eller to år efter studentereksamen. »Det bekymrer mig, at muligheden for at forbedre sig skal være inden for et år. Mange, som søger ind på universitetet, har brugt et par år på at finde ud af, hvad de skal. Og har de ikke valgt rigtigt, så havner de i en blindgyde, og vi mister dem, som faktisk er en ressource for os, fordi de har prøvet forskellige ting og er blevet afklaret. Det er også i samfundet interesse, at de får en uddannelse«, siger studiechef på Aarhus Universitet, Eva Teilmann. Hun finder det også kønsdiskriminerende, at systemet belønner dem, som aftjener værnepligt, og uhensigtsmæssigt, at regeringen blander politiske interesser ind i optagelsessystemet. »Det er ikke vores erfaring, at værnepligt er særlig studieforberedende. Det er mere på linje med at skylle flasker«, siger hun. Bordet fanger Også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Danske Skoleelever frygter, at man taber de unge på gulvet, som ikke valgte de rigtige fag i gymnasiet eller fik det snit, de drømte om. »Mange bliver måske overrasket over, at deres eksamen ikke gik helt, som de havde regnet med, og så kan man ikke bare rette op på det. Bordet fanger, og det er vel positivt, at det får konsekvenser, hvis man ikke hænger i og gør noget for at få en god studentereksamen. Men er du uheldig og trækker det forkerte spørgsmål til eksamen, så kan du ikke komme videre, og det er et problem«, siger formanden for Danske Skoleelever, Teis Volstrup. DGS henviser til, at undersøgelser har vist, at gymnasieelever fra hjem med bogreoler får bedre karakterer for skriftlige hjemmeopgaver end elever, som ikke kan få hjælp hjemme. »Det her rammer i høj grad de dårligst stillede unge, og det harmonerer ikke med, at regeringen har en målsætning om, at flest muligt skal have en uddannelse«, siger Thor Möger Pedersen, formand for DGS.