Mellemlange uddannelser i krise

Over hele landet kæmper de nye storfusioner mellem pædagog-, lærer- og sygeplejeruddannelser med at få økonomien til at hænge sammen i de nye Centre for Videregående Uddannelser, som har godt 47.000 studerende. Mange af de 23 CVU'er har haft store udgifter til nye hovedsæder, cheflønninger og systemer til økonomi og it, men har ikke fået de forventede indtægter på efter- og videreuddannelse. Studerende bliver ramt Det går ud over de almindelige studerende, fordi mange CVU'er tager penge fra deres undervisning til at betale den nye administration og udviklingsprojekter. »Vi ser i stor udstrækning, at man tager penge direkte fra vores undervisning til CVU'et«, siger Laust Johan Westtoft, formand for Lærerstuderendes Landskreds. Fem CVU'er er direkte kommet ud med millionunderskud, og et er ved at opløse sig selv, viser en aktindsigt, som Politiken har fået. Den økonomiske usikkerhed og problemer med tung og dyr administration har netop fået tre populære seminarier til at trække sig. Det er gået som frygtet Daværende undervisningsminister Margrethe Vestager (R) fik CVU-loven igennem i år 2000 med en stemmes flertal, så små seminarier og uddannelser kunne slå sig sammen. Dengang rasede Venstres Hanne Severinsen. »Det et gået lige præcis, som vi frygtede. Det er blevet en gold snak om, hvem der skal være rektor, og hvor hovedsædet skal ligge«, siger hun i dag. Nu er rollerne dog byttet rundt. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har netop fået vedtaget en lov, der giver mere magt til CVU'erne. SF og de radikale ville ikke stemme for, selv om de principielt støtter ideen. »Hele CVU-modellen er totalt i krise«, siger Morten Homann, SF. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsministeren.