Fra 1. august er Bjørn Lomborg igen underviser på Århus Universitet. Han forlader sin stilling som direktør for Institut for Miljøvurdering og skal være lektor i Statskundskab. »Grundlæggende er jeg akademiker. Det, jeg brænder for, er forskningen«, siger Bjørn Lomborg i en pressemeddelelse på instituttets hjemmeside. Han understreger, at han kun har haft orlov fra Århus Universitet og ikke har ønsket at være direktør for instituttet i længere tid. Orloven udløber per 1. august. »Institut for Miljøvurdering har været et hjertebarn for mig. Instituttets formål er jo netop at formidle forskningsresultater og sikre en velinformeret miljødebat til gavn for den politiske proces«, skriver han. Den omdiskuterede lektor blev ansat i foråret 2002, kort efter at den borgerlige regering med en særbevilling havde oprettet instituttet. IMV skulle udfordre den tidligere regerings miljøpolitik og blev søsat samtidig med en række drastiske nedskæringer på miljøområdet. Formanden beklager Formand for Instituttets bestyrelse, fhv. departementschef, dr. phil. Knud Larsen siger: »Bestyrelsen har med beklagelse taget Bjørn Lomborgs beslutning til efterretning. I løbet af sin relativt kortvarige funktionsperiode har han gjort Instituttet kendt langt ud over Danmarks grænser. I et omfang, som er helt enestående, har Bjørn Lomborg igangsat forskning og debat på områder, som har væsentlig betydning for miljø og udvikling i alle dele af verden. Dermed har han også skabt et fremragende udgangspunkt for Instituttets fortsatte arbejde«. Bjørn Lomborg vil fremover være tilknyttet Institut for Miljøvurdering som konsulent 20 timer om måneden. Efterfølger til efteråret Der vil snarest blive udpeget en konstitueret direktør for Instituttet. En ny permanent direktør forventes ansat til efteråret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce