Hård kritik af officerer i den danske Irak-lejr

Lyt til artiklen

Den danske Irak-bataljons militære ledelse beskyldes af en række udsendte soldater for inkompetence, manglende situationsfornemmelse samt for at være for unge og for dårlige til planlægning, skriver Ekstra Bladet. »De er for uerfarne og dårligt uddannede til at have med professionelle soldater at gøre, og det er et sikkerhedsmæssigt problem i et land som Irak«, siger en af konstablerne fra logistikkompagniget til Ekstra Bladet. Bataljonschef enig i kritik Den danske Irak-bataljonschef, oberstløjtnant Henrik Flak, der indtil i går ikke havde hørt om kritikken, er enig i, at det kan være et problem at sætte uerfarne soldater til at lede professionelle soldater på en mission som i Irak. »Det er helt afgørende for mig at få ryddet den kritik af vejen. Det er en trist sag, som uløst kunne udvikle sig til et sikkerhedsproblem«, siger han. Uacceptable forhold Svend Erik Larsen, formand for Hærens Konstabel og Korporalforening, mener ifølge Ekstra Bladet, at tillidskrisen er uacceptabel, fordi det er soldaternes sikkerhed, der står på spil. Ifølge formanden er katastrofer på missionerne kun undgået, fordi hele hierakiet kan tænke selv, men det kræver, at man lytter til de erfarne. Minister: Alder ikke afgørende Forsvarsminister Søren Gade har ifølge Ekstra Bladet ikke før hørt om problemerne på den danske Irak-mission. Ministeren mener ikke, at alderen altid afgør, om man er kompetent til et job. »Vi er også nødt til at sende yngre folk ud , så de kan få noget erfaring«, siger ministeren til Ekstra Bladet og udtaler, at han er sikker på, at Forsvaret selv kan håndtere sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her