Danske familier har åbentbart svært ved at tale ordentligt sammen. Det tyder i hvert fald resultaterne af en undersøgelse lavet af Børns Vilkår på. I undersøgelsen, hvor mere end 3000 forældre har deltaget vi internet, nævnes omgangstonen i familien således som problem nummer et. Mere end 55 procent af familierne peger på omgangstonen som det mest konfliktskabende element. Det kommer bag på formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk. Opdragelsen har svigtet »Det er yderst overraskende, at forældrene i undersøgelsen opfatter omgangstonen som det allerstørste problem i forbindelse med opdragelse. Her er en opgave, vi som forældre ikke hidtil har løst godt nok. Ikke mindst fordi en rå, ubehagelig tone og nedsættende ukvemsord oftest foregår i et miljø og en kultur, hvor mobning er udbredt. Derfor må vi sætte ind«, siger Peter Albæk. Mange forældre i undersøgelsen efterlyser råd og vejledning om, hvordan de i det daglige takler den svære opdragelse. Halvdelen af forældrene oplever, at de i større eller mindre udstrækning har behov for viden og vejledning i at håndtere situationer omkring opdragelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























