To år efter, at regeringen indførte et ekstra bloktilskud på 500 millioner kroner for at hæve serviceniveauet på ældreområdet, har regeringen stadig ikke noget overblik over, hvordan kommunerne bruger pengene. Kommunernes Landsforening (KL) kan heller ikke hjælpe, for kommunerne laver sine regnskaber så forskelligt, at de ikke kan levere oplysningerne. Finansminister i defensiven Finansminister Thor Pedersen (V) måtte i dag forsvare sig i Folketingets finansudvalg mod anklager om, at størstedelen af pengene ikke er er brugt til at give de ældre mere hjemmehjælp. Oppositionen hævder, at pengene i stedet er blevet ædt op af, at kommunerne har fået pligt til at indføre frit valg i hjemmeplejen, så de ældre kan vælge mellem en kommunalansat og en privat ansat hjemmehjælper. Kun 135 millioner ekstra til ældrepleje Ifølge Socialdemokraternes finansordfører, Nicolai Wammen, er udgiften til ældreplejen fra 2001-2003 ifølge Finansministeriets egne tal kun steget med 135 millioner kroner. I samrådet bestred finansministeren ikke tallet. Men han fastholdt samtidig, at det ikke fortæller noget om, hvor meget gavn de ældre har fået af de 500 millioner kroner, som kommunerne siden 2002 har fået hvert år oven i det bloktilskud, der bl.a. skal kompensere kommunerne for, at børnetallet falder, og der bliver flere ældre. Finansminister har fuld tillid »Jeg har tillid til, at kommunerne har brugt pengene til formålet, sagde Thor Pedersen, der ifølge Ritzau også fastholdt, at kommunernes udgifter til at omstille ældreplejen, så private aktører kan byde på opgaven, er penge brugt til gavn for de ældre. Finansministeren vil dig også gerne have et bedre overblik over, hvordan kommunerne bruger de 500 millioner kroner. Derfor har han og KL aftalt at kulegrave området for at få dokumentation for det. Den undersøgelse skal være klar til efteråret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























