Regioner uden grønt ansvar

Lyt til artiklen

»Makværk«, »en katastrofe for natur og miljø«, »det værste, regeringen har lavet på området«. Eller »forenkling« og »lokalt engagement«, »til gavn for natur og miljø«. Kritikere og forligspartier er uenige om, hvad strukturreformen kommer til at betyde for Danmarks miljø. Ingen regionindflydelse Det ligger fast, at de nye regioner umiddelbart ikke får nævneværdig indflydelse på miljøforvaltningen. På trods af advarsler fra venstrefolk som Sønderjyllands amtsborgmester, Carl Holst, om, at det kan give mindre miljø for pengene, har Dansk Folkeparti fået regeringen til at spole tilbage til næsten samme tekst som før forhandlingerne med Socialdemokraterne og de radikale. Derfor har regionerne stort set kun høringsret, »mulighed for at komme med indspil« til statens planlægning om for eksempel miljømål og vandforsyning og - måske - varetagelse af »enkelte andre, fagligt sammenhængende områder«. Ikke alle amtsopgaver er fordelt, men de fleste overflyttes fra 2007 til kommunerne. Det gør Danmarks Naturfredningsforening, forskere på Danmarks Tekniske Universitets Institut for Miljø & Ressourcer, Folketingets opposition og de andre kritikere stærkt bekymrede. De har fem hovedanker: Har ikke ekspertise Kommunerne har ikke ekspertise til opgaverne. Der vil mangle sammenhæng. De vil tage udstrakt hensyn til landbrug og andre pengestærke erhverv. De vil skynde sig at bygge tæt på naturskønne områder, inden nabokommunerne gør det, for at lokke borgere til. Og der vil ikke være penge til at sikre hverdagsnaturen, men kun de naturområder, som EU har forpligtet os til at beskytte. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) mener, at kommunerne får ekspertisen fra tidligere amtsansatte og kan slå sig sammen i specialcentre. Han påpeger, at der allerede i dag gives dispensationer til byggeri ved sø og skov og mener, at der vil være penge til hverdagsnatur. »Og vi vil jo kontrollere, at kommunerne gør det så godt som muligt for naturen og miljøet. I modsat fald må vi give lovgivningen et servicetjek«, siger Schmidt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her