Venstre glæder sig over, at EU's nye forfatningstraktat blev vedtaget i går, men det er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Med en aftale om Den Europæiske Unions første forfatning satte lederne fra EU's 25 medlemslande sent fredag aften punktum for to et halvt års arbejde med at trimme og samle EU's traktater i ét fælles dokument. »Det er først og fremmest meget glædeligt, at forfatningen er kommet i hus. Forfatningstraktaten bærer i retning af, at vi får et mere åbent, dynamisk og demokratisk EU. Det mener jeg, ikke mindst på baggrund af stemmeprocenten ved EU-parlamentsvalget, at der er behov for«, siger Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen. Vil ikke spå om ja eller nej Hun vil ikke spå om, hvordan det kommer til at gå ved den kommende folkeafstemning. »Selv om det er en mere folkelig traktat, fordi den sikrer mere åbenhed og demokrati, er der jo ingen garanti for, at befolkningen stemmer ja«, siger Charlotte Antonsen.
V: Intet er givet på forhånd
Lyt til artiklen