Hver gang du giver 100 kroner til en velgørende organisation, går 27 kroner til omkostningerne ved at samle pengene ind. Det viser en opgørelse, som Berlingske Søndag har foretaget, og tallet er ifølge flere organisationer stigende. Eksperter mener, at indsamlingerne er ved at blive en selvstændig industri, og at den moralske smertegrænse er nået for, hvor meget organisationerne kan tillade sig at bruge på at samle ind. »Det er uacceptabelt, hvis meget mere end 20 procent af de indsamlede penge går til udgifter ved indsamlinger. Mange organisationer ligger væsentligt over den grænse, og så er det ikke længere rimeligt at påstå, at pengene går til de fattige i u-landene«, siger Christian Friis Bach, tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke.
Bruger mange penge på at samle penge ind
Lyt til artiklen