Organisationer vrede over indsamlingstal

Lyt til artiklen

Børnefonden langer ud efter Berlingske Tidende for at manipulere med oplysninger om, hvor stor en del af kagen, der går til administration, når nødhjælpsorganisationer samler ind. Også Gigtforeningen og Røde Kors protesterer mod Berlingske Tidendes beskrivelser. Avisen har gennemgået regnskaberne for 16 af de største velgørende organisationer herhjemme og regnet på, hvor meget det koster at samle penge ind fra private danskere. Organisationerne samlede i 2003 901 million kroner ind. I gennemsnit gik 27 procent af indtægterne, eller cirka 249 millioner kroner, til udgifter ved indsamlingerne. Nogle organisationer brugte op til 64 kroner - måske endda 77 kroner - på at samle 100 kroner ind. Børnefonden udeladt 16 organisationer omtales, men landets tredjestørste, Børnefonden, er udeladt, til trods for at indtægterne i 2003 var på 103.497.577 kr. Heraf blev kun 5,5 procent anvendt til indsamling, skriver Børnefonden. »Selv om Børnefondens økonomiske forhold og nøgletal svækker artiklens synspunkter, undrer det mig, at de oplysninger, der er indhentet om Børnefonden, ikke er brugt«, siger Børnefondens formand, Bjarne Møgelhøj, i en pressemeddelelse. Berlingske Tidende skriver, at hver gang man giver 100 kroner til en velgørende organisation, går 27 kroner til omkostninger. Regler i Sverige I Sverige må omkostningerne ikke overstige 25 procent af det indsamlede beløb. Herhjemme er der ingen regler, men organisationernes brancheorganisation, ISOBRO, har fastsat etiske retningslinjer for indsamlinger, uden dog at nævne en omkostningsgrænse. »For Dansk Røde Kors' vedkommende udregner Berlingske Tidende vores omkostninger ved indsamlinger til 36 pct. Det tal giver ikke et korrekt billede af situationen, hvilket Røde Kors forgæves har gjort Berlingske Tidende opmærksom på. Ser man samlet på alle Røde Kors-indsamlinger i 2003, gav danskerne lidt over 100 millioner kroner. Samtidig havde vi udgifter på 19 millioner kroner«, skriver Røde Kors i en pressemeddelelse. »Avisen fortæller, at 62 procent af de indsamlede midler går til udgifter i forbindelse med Gigtforeningens indsamlinger. Det rigtige tal er 29 procent. Det skyldes, at Berlingske Tidende i forhold til netop Gigtforeningen ikke medregner, hvad Gigtforeningen indsamler gennem arv«, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her